Essential Therapy

personligt udviklingsforløb

Ønsker du et personlige udviklingsforløb, hvor du kan blive klogere på dine egne mønstre og værdier? Så kunne dette forløb fra november 2024 til september 2025 være noget for dig!

Som menneske er det en fordel at kende sig selv og have forholdt sig til de erfaringer og mønstre, som man tager med på job, i sit forældreskab eller ind i relationen til andre. Hvis vi gerne vil kunne møde andres sårbare sider med rummelighed og Compassion, er vi nødt til at kunne gøre det samme i forhold til os selv.

I et personligt udviklingsforløb hos mig får du muligheden for at blive klogere på dine egne mønstre og evt. advarselstegn på stress og omsorgstræthed. Hvis vi ikke selv er i balance, kan vi få sværere ved at være indlevende og rumme egen og andres smerte, og i sidste ende kan det gå ud over kvaliteten af vores af relationer og livsførelse. 

Indhold

Jeg tilbyder dig et personligt udviklingsforløb, hvor du vil lære, hvordan du skaber balance i din hverdag, så du er den bedste udgave af dig selv- både på job og derhjemme. 

Du vil træne evnen til Mindful Self Compassion via forskellige refleksions- og visualiseringsøvelser for at imødegå arbejdspres, stress, selvkritik og omsorgstræthed for at du kan leve det liv, du virkelig drømmer om. Vi vil arbejde med dine personlige værdier og stille skarpt på, hvordan du kan leve mere i overstemmelse hermed.

Du vil også blive klogere på, hvilke barrierer du kan have ift. at give og tage imod Compassion. Alt sammen for, at du kan opnå et balanceret liv, hvor du kan opleve dig som kompetent og nærværende og samtidig opleve overskud og glæde i din hverdag. Vi vil også arbejde med, hvordan du fylder dig selv op, prioriterer dine egne behov, og er der for dig selv, når svære følelser rammer.

4 moduler af 3 dage- ialt 25.000kr

Forløbet består af 12 dage fra kl.8.30-16 på nedenstående dage. Forløbet er delt op i 4 moduler af 3 dage. Du kan enten være med på enkelte moduler eller vælge det samlede forløb til en fordelagtig pris.

Modul 1: 7000kr- Self Compassion i Praksis

  • Introduktion til begrebet Compassion og de tre følelsesregulerende systemer- hvordan skaber du bedre balance i hverdagen?
  • Det beroligende åndedræt og mindfulness
  • De 3 flows af Compassion- at give til andre, tage imod fra andre og give til dig selv
  • Blocks & Fears of Compassion- barrierer for at give og tage imod Compassion
  • At give hjernen gode arbejdsbetingelser for Compassion
  • Compassion i praksis

Datoer:

  • Dag 1: 12/11-24
  • Dag 2: 10/12- 24
  • Dag 3: 14/1-25

Modul 2: 7000kr- Følelsernes Funktion

  • Multimind og følelsernes funktion- hvordan kan vi forstå de 5 grundfølelser, og hvordan kan vi håndtere dem?
  • Den indre kritiker, selvkritik og skamfølelsen
  • Visualiseringens styrker- Hvordan vi kan vi bruge visualiseringer som måder at imødegå selvkritik?
  • Opbygning af dit Compassion Selv 
  • Håndtering af svære følelser med Compassion
  • Caseformulering- vi opnår en forståelse af, hvor de svære følelser stammer fra, og hvordan vi har udviklet strategier til at håndtere dem

Datoer:

  • Dag 4: 4/2- 25
  • Dag 5: 25/2-25
  • Dag 6: 25/3-25

Modul 3: 7000kr- Omsorgstræthed og Compassion

  • Omsorgstræthed- hvordan forstår vi begrebet og kender tegnene hos os selv og andre?
  • Den Altomfavnende Hjælper og farerne herved
  • Hvad kan du gøre, hvis du oplever tegn på omsorgstræthed, stress eller udbrændthed?
  • Compassion som en måde at modvirke omsorgstræthed
  • At gå fra et fokus fra andres til egne behov, så du kan fylde din egen kop, mens du fylder andres
  • Udvikling af nye ”leveregler”, som gør det OK for dig også at prioritere dig selv

Datoer:

  • Dag 7: 8/4-25
  • Dag 8: 29/4-25
  • Dag 9: 27/5-25

Modul 4: 7000kr- Værdier og Skyggearbejde

  • Værdiafklaring- hvad står du for som menneske og hvad er vigtige værdier for dig?
  • Barrierer ift. at leve efter egne værdier og arbejdet hermed. Er der steder i livet, hvor du ikke lever efter dine værdier, og hvordan kan du bryde dette mønster?
  • Skyggearbejde- hvad må du “ikke være” og er der steder i livet, hvor du begrænser dig selv?
  • Forståelse af Skyggernes funktion, og hvordan du bryder fri af dine Skygger
  • Hvordan du går fra tanke til inspireret handling, og hvordan du kan leve endnu i overenstemmelse med, hvem du er inderst inde

Datoer:

  • Dag 10: 17/6-25
  • Dag 11: 19/8-25
  • Dag 12: 9/9-25

Der kan max være 8 deltagere pr. modul.

Pris

Lige nu tilbyder jeg en skarp pris på 25.000kr alt inklusivt, så skriv til mig i dag for at sikre dig din plads. Du vil kunne betale beløbet samlet eller i 5 rater af 5.000kr.

Alternativt kan du købe et eller flere af de 4 moduler separat til 7000kr pr. modul.

Prisen er inklusiv let forplejning i løbet af dagene.

Sted

Forløbet vil finde sted på A.P. Møllers Allé 9A, 2791 Dragør. Der er gode og gratis parkeringsforhold samt bus lige til døren fra Kastrup Lufthavn, som ligger 5km fra klinikken.

Tilmelding

Hvis dette forløb lyder som noget for dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail: info@essentialtherapy.dk eller telefon: 60563161 for en afklarende samtale, hvor jeg kan uddybe forløbet, og du kan stille de spørgsmål, du måtte have.

Jeg ser frem til at møde dig!

Udtalelser fra tidligere deltagere på forløbet