Essential Therapy

Fri af angst, stress og selvkritik- styrk dit autentiske selv og lev dit drømmeliv

MIN MISSION

Jeg ønsker at hjælpe dig med at blive fri af angst, stress og tristhed, så du ikke blot skal overleve i dit liv, men LEVE dit liv.

Min mission er at hjælpe dig med at styrke den del af dig som er fyldt med kærlig venlighed, visdom, styrke og mod. 

Målet er, at du føler dig POWERFUL, lever efter DINE værdier og går efter DINE drømme.

Jeg ønsker at bringe dig dertil, hvor du føler dig i balance og lever i overensstemmelse med, hvem DU er.

Jeg tilbyder

TERAPI

I terapien ønsker jeg at hjælpe dig med at forstå og ændre de tanke- og handlemønstre, der giver dig svære følelser af fx angst, stress, usikkerhed eller tristhed, så du kan leve et liv med ro, balance og livsglæde.

SUPERVISION

I supervisionen vil du få mulighed for at udvikle dine færdigheder indenfor KAT, CFT, assessment/screeningsværktøjer samt rammesætning for terapien, men også hvordan du passer godt på dig selv i arbejdet som psykolog og undgår omsorgstræthed, så du kan nyde at være i faget i mange år.

PERSONLIG UDVIKLING

I et personligt udviklingsforløb vil du blive klogere på dine mønstre, værdier og behov. Forløbet er til dig, der kan glemme dine egne behov i forsøget på at være der for andre mennesker. Du vil her lære, hvordan du skaber balance i din hverdag, så du er den bedste udgave af dig selv- både på job og derhjemme. 

nina1
Hvem er jeg?

Mit navn er Nina Lange Forsberg og jeg har stiftet Essential Therapy i 2022. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2010, autoriseret i 2014 og godkendt Specialist i Psykoterapi og Klinisk Psykologi med voksne i 2020. I 2024 blev jeg godkendt Supervisor i Psykoterapi. Jeg har lavet over 5.000 timers terapi med mange forskellige mennesker og problemstillinger.

Jeg har arbejdet i privat praksis samt i psykiatrien i en del år- bla. med forskellige former for angst og OCD. Jeg har endvidere arbejdet indenfor beskæftigelsesområdet, hvor jeg har arbejdet med at få mennesker tilbage i job fra en sygemelding på en bæredygtig og hensigtsmæssig måde.

Derudover har jeg arbejdet med almenpsykologiske problemstillinger såsom kriser/sorg, tristhed, jalousi, problemer på arbejde eller studie. Jeg arbejder udfra en tilgang med kognitiv adfærdsterapi, men også compassionfokuseret terapi, ACT og Mindfulness.

Jeg har arbejdet med stress, angst og lavt selvværd igennem mange år- både som psykolog, men også som en del af min egen personlige udviklingsrejse.

Klinikken

Jeg glæder mig til at tage imod dig i min klinik på adressen; A. P. Møllers Allé 9A i Dragør.  

I klinikken er der en venlig atmosfære, rolige farver og behagelige møbler. Alt sammen for, at du kan føle dig så godt tilpas som muligt. 

Jeg sætter ved første samtale god tid af til at lære dig at kende og gør meget ud af, at du føler dig tryg og mødt.

Der er gode og gratis parkeringsforhold samt bus lige til døren fra Kastrup Lufthavn, som ligger 5km fra klinikken.